Om verdens mest sørgelige reklame

Jeg har set en ny reklame for Bibob på youtube – og bliver simpelthen nødt til at dele den, for det er noget af det mest sørgelige og misforståede jeg nogensinde har set!! Jeg stødte på den da den konsekvent bliver sendt før Byggemand Bob der lige nu hitter, og dens budskab er så langt fra noget jeg har lyst til at dele med mit barn som muligt.

Reklamen hedder #Altidpå og kan ses via linket nedenfor. En person har telefonen med overalt, og slipper den ikke engang for at lave mad eller gå på toilettet – og alle hårene stritter på mig!!! Hvornår er det lige blevet er mål i sig selv, at have telefonen med og være online konstant? At gå glip af livet fordi du checker dine venners liv konstant? Eller Kim Kardashians for den sags skyld. Hvis du ikke kan huske hvad du spiste igår, eller hvornår din datter sagde mor for første gang, så er det måske fordi du gloede ned i telefonen imens. Håbløst….

Små skatte

Igår da jeg kom hjem med lillemanden, gik vi på eventyr i forhavens bede og på fortovet. Der skulle duftes til blomster, kigges på katte og hunde, vinkes til biler og siges hej til naboerne. Og hvilken vidunderlig barnesjæl, der på en halv time kan finde så mange skatte til sin mor…

20140805-070128-25288095.jpg

20140805-070127-25287659.jpg

Jord under neglene (og aftensmad fra haven)

Er du så heldig at have en have? Eller i det mindste et par altankasser der kan plantes, rodes I og hygges om? Hvis ikke, så er dette en opfordring til at anskaffe noget jord, hvis du bare har en snert af idé om at det kunne være sjovt at prøve det der såning, dyrkning og høstning. En ting er glæden ved at spise grøntsager, frugt og bær fra haven – der i sig selv er belønning nok for de mange aftener brugt med planteske og lugejern – men den afslappende effekt det har at nusse rundt i jorden er mere værd end hundrede timer hos stress coachen for mig. 

Vi har efterhånden anlagt 15-20 kvm køkkenhave (eller mere, er ikke så god til at estimere størrelser) henover de seneste to år, og må erkende at jeg langtfra har nok plads til alt det jeg gerne vil dyrke! Og vores to æbletræer giver heller ikke nok, så til efteråret skal der tænkes større, købes ind, byttes planter og anlægges endnu mere dejlig spiselige have på vores matrikel. 

Lige nu nyder vi squash, gulerødder, kartofler, bittesmå porrer, de sidste bønner og den sidste salat, mens vi venter på frilandstomaterne, grønkål og hokkaido-græskar. Hvilken overflod!

01a8e376c98ba41faa1d390623b4d7dfdeeb0ce2c6

Den lille glæde ved skrivebordet

Jeg har været i den heldige situation, at den første uge efter ferien kunne bruges på at arbejde hjemmefra. Det har givet en vidunderlig start, og den ekstra time om dagen jeg får, når jeg ikke skal transportere mig, har været brugt på afslappet leg med lille E – uden forventninger og deadlines. Og så er det heller ikke helt dårligt at sidde i yogatøj foran computeren…

Et af mine sommer-fortsæt er, at hente blomster ind fra haven til små fine arrangementer, der kan få mig til at stoppe op og få et lille skud afslappende natur i løbet af dagen. I dag havde jeg derfor selskab på skrivebordet af denne lille buket glæde:

DSC_0558

DSC_0559

DSC_0560

 

Masser af vand leveret på fineste vis af TineK kande og god Bjørnstad chokolade har gjort arbejdet til en hyggelig affære. 

 DSC_0570

DSC_0565

Dagens ro

… bød på små 20 min yoga i stuens tusmørke, hos min favorit lærer Esther Ekhart, der gav fred i sjælen og gjorde computer-kroppen godt. Hvis ikke vækkeuret ringede om 7,5 time var de 20 minutter blevet til 60, men søvnen skal passes når man er mig.

20140731-222823-80903328.jpg

Hvis ikke I kender Esther, så gå ind på wwww.ekhartyoga.com og se hendes vidunderlige videoer. Der er instant nydelse!

Konfetti-Kranie

“Jeg kender ingen der har så meget konfetti-kranie som dig!”

De fantastiske ord var min mands, da jeg indenfor 2 minutter hoppede fra en samtale om vores nye bil, til vores søn der lige har sagt “ærter” for første gang, til en sag fra mit arbejde, hvor jeg spiste frokost (på terrassen) og hvordan jeg har kigget på squash i haven i dag.

Konfetti-kranie – kan I ikke lige se millioner af stykker af farvet papir eksplodere rundt inde i hovedet? Udtrykket får mig til at grine over min egen krøllede hjerne, og erkende at jeg nok aldrig får en fuldstændig strømlinet tankegang – men det er måske helt i orden. Konfetti er sjovt!iStock_Konfetti_Small

En ting jeg godt kunne være lidt træt af ved min konfetti-hjerne er dog, at den nogle gange skubber mig ud i mere stress end hvad godt er. Jeg har skrevet en masse om min stress-historie på min tidligere blog (www.stressstories.wordpress.com), og virkeligheden er nok, at når der går for meget konfetti i den, så forsøger jeg at multitaske, kører rundt og får forviklet mig selv hen til et sted der ikke er sundt for mig at være. 
Jeg har stress i blodet, og der skal ikke meget til før jeg begynder at falde tilbage i mine gamle mønstre. Derfor er min psykolog og mine gamle værktøjer min redningskrans, som hjælper mig tilbage på rette vej. Dem vil I høre mere om… En af dem er yoga, som står på programmet om lidt. 

Dagens små roligheder:
Frokost på terrassen med en bog og lang gåtur med mindstemanden efter aftensmaden. Da han tog min hånd og foreslog at vi satte os på en bænk med udsigt over søen, smeltede mit moderhjerte. Og der sad vi så i ti minutter og nød roen, mens vi talte om biler, tog, træer og cykler – hverdagsglæde! 

DSC_0937