Pusleunderlag og chokolade – perfekt lørdag

Jeg er alene hjemme denne weekend, og har brugt dagen på at sove længe, sidde krøllet op i sofaen med morgenmaden, avisen og en god bog, gået en lang tur i frosten og ikke mindst haft symaskinen ude. Der er kun 5 uger til min termin, så det er ved at være tid til at få gang i alle de projekter jeg har planlagt, så vi ikke står uden pusletaske og andre vigtige sager når den lille fyr ankommer.

I dag har den stået på pusleunderlag i børnevenlige farver, inspireret af denne her blog: http://www.nabofruen.dk/2011/08/pusleunderlag-how-to.html

Er ret tilfreds med resultatet, selvom stoffet med dyrene som lommerne er lavet i, ikke passer 100% i stilen til resten. Men er overbevist om at jeg bliver glad for det!

Underlaget er foret med et dobbelt lag af polarfleece, og størrelsen er 75×50 cm. Både for- og bagside er lavet i tekstilvoksdug herfra udfra tanken om at forsiden i hvert fald skal kunne tørres af. Og så er det jo også meget praktisk hvis bagsiden kan rengøres nemt, hvis jeg har haft brug for f.eks. at pusle udendørs eller bare har fået svinet 🙂

IMG_1803

IMG_1805

IMG_1809

Er lidt nervøs for om jeg får færdiggjort mine projekter for tidligt, da jeg først går på barsel om 1 uge, og jo skal have noget at fordrive tiden med. Men så kan man selvfølgelig altid strikke endnu en cardigan eller sy et par bukser til… De næste ting jeg kaster mig over, er pusletasken og et legetæppe, så han kan ligge lidt blødt på stuegulvet eller græsplænen.

Blev færdig for en halv times tid siden, og nu er benene smidt op i sofaen med det sidste af melodi grand prix og lidt gode sager fra ham her:

IMG_1812

Den perfekte lørdag alene!

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s