Konfetti-Kranie

“Jeg kender ingen der har så meget konfetti-kranie som dig!”

De fantastiske ord var min mands, da jeg indenfor 2 minutter hoppede fra en samtale om vores nye bil, til vores søn der lige har sagt “ærter” for første gang, til en sag fra mit arbejde, hvor jeg spiste frokost (på terrassen) og hvordan jeg har kigget på squash i haven i dag.

Konfetti-kranie – kan I ikke lige se millioner af stykker af farvet papir eksplodere rundt inde i hovedet? Udtrykket får mig til at grine over min egen krøllede hjerne, og erkende at jeg nok aldrig får en fuldstændig strømlinet tankegang – men det er måske helt i orden. Konfetti er sjovt!iStock_Konfetti_Small

En ting jeg godt kunne være lidt træt af ved min konfetti-hjerne er dog, at den nogle gange skubber mig ud i mere stress end hvad godt er. Jeg har skrevet en masse om min stress-historie på min tidligere blog (www.stressstories.wordpress.com), og virkeligheden er nok, at når der går for meget konfetti i den, så forsøger jeg at multitaske, kører rundt og får forviklet mig selv hen til et sted der ikke er sundt for mig at være. 
Jeg har stress i blodet, og der skal ikke meget til før jeg begynder at falde tilbage i mine gamle mønstre. Derfor er min psykolog og mine gamle værktøjer min redningskrans, som hjælper mig tilbage på rette vej. Dem vil I høre mere om… En af dem er yoga, som står på programmet om lidt. 

Dagens små roligheder:
Frokost på terrassen med en bog og lang gåtur med mindstemanden efter aftensmaden. Da han tog min hånd og foreslog at vi satte os på en bænk med udsigt over søen, smeltede mit moderhjerte. Og der sad vi så i ti minutter og nød roen, mens vi talte om biler, tog, træer og cykler – hverdagsglæde! 

DSC_0937

Et år kan ændre meget…

Min sidste post var d. 13 februar 2013. Jeg gik med en kæmpe mave og ventede på at blive mor, bagte og lavede mad i lange baner i forstaden og brugte uendeligt meget tid med min friske men kræftsyge mor. Siden da er meget ændret, intet bliver nogensinde det samme, mens nogle ting aldrig ændrer sig…

Fast forward til et år senere. D. 14 februar 2014 havde jeg min vidunderlige – næsten 1 årige – søn i mine arme, mens jeg græd uendelige tårer over min mor der gik bort på netop denne Valentines dag.

Jeg har dybe ar på sjælen, der langsomt er ved at udvikle sig til faste følgesvende, og samtidig oplever jeg lykke og glæde i ubeskrivelig overflod, når min lille spilopmager fjoller, kysser, krammer og vil op til sin “ooar”. Og så er jeg stadig ved at finde ud af, hvordan man er mor uden sin mor. Vigtigst af alt har jeg brug for ro, fokus på hvad der skal fylde i mit værdifulde liv og kærlighed til mig selv og mine nære. En genoplivning af bloggen er et skridt på vejen. Velkommen til, endnu engang…

Kirke

Morgen-nydelse: Hjemmelavet appelsin granola

IMG_1872

Er der noget bedre end at vågne op til en lækker morgenmad? Jeg er et af de slags mennesker, der kan glæde mig til morgenmaden når jeg går i seng om aftenen, og det kræver selvfølgelig at der er lækkerier på menuen når jeg står op. Det behøver ikke være så kompliceret, bare det er velsmagende: God havregrød med banan og bær (og mørk chokolade 🙂 ), æg og en lækker smoothie eller denne granola ovenpå græsk yoghurt med blåbær er nogle af de ting der finder vej på min tallerken i øjeblikket. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for en “opskrift” på denne skønne appelsin-granola.

Jeg siger “opskrift”, da det i virkeligheden mest er et spørgsmål om at finde ingredienser der passer godt sammen og så tilføje dem i mængder der passer en selv… I mit miks der blev lavet i dag, var følgende:

Mandler, groft hakkede
Finvalsede havregryn
Kokosmel
Rosiner
Rå kakaonibs
Appelsinskal
Honning
Kokosolie

Hak mandler og rist let af på panden. Tilføj havregryn og rist en smule, inden kokosolie og honning kommer på og rister med i ca. 3 minutter. Kokosmel og appelsinskal tilføjes det sidste minut. Lægges på et skærebræt til afkøling, hvorefter rosiner og kakaonibs blandes i. Hældes på patentglas når det er helt afkølet, ellers bliver det blødt – og vi vil jo gerne bevare den gode crunch!

Meget simpelt og svært at sætte mængder på, da det helst skal være som det lige føles godt. Idag havde jeg vel ca. 2 håndfulde mandler, 5-6 dl havregryn, 1 dl kokosmel, en håndful rosiner, 1½ spsk honning, 1 spsk kokosolie, en lille håndfuld kakaonibs og skal af 2 økologiske appelsiner… Køber i øvrigt mine kakaonibs hos Ukrudt på Fælledvej, men skal finde et nyt sted, da vi er flyttet ud af byen. Altid spændende at gå på jagt efter nye helsekost-butikker!

Har lavet en ordentlig portion granola i dag, for elsker når der også er til lidt eftermiddags-snack. God fornøjelse i køkkenet!

IMG_1870

Projekt Pusletaske færdigt!

Endelig står der en færdig, hjemmelavet pusletaske i børneværelset!

IMG_1864

Efter at have skiftet mening om stof-type, flap vs. lynlås, hvilken rem der skulle på, hvor mange lommer og… ja, alt! er jeg endelig nået til et resultat som jeg er yderst tilfreds med. Mangler kun lige at forstærke påsyningen af remmen i begge sider, men det er en mindre detalje.

Tasken måler ca. 40 x 20 cm i bunden og 40 x 12 cm i toppen, med en 80 cm rem.

IMG_1862

Inder- og yder-side er begge lavet i tekstil voksdug, da jeg besluttede at noget der kan tørres af, nok er en god idé. Både med den overhængende fare for baby-snask, men også når den er udsat for sne og slud når den hænger på barnevognen eller ligger i bunden af vognen. Ydersiden har to lommer (med gråt skråbånd i toppen som kan ses på billedet) og jeg var så heldig at med en 80 m rem kunne den både passe over skulderen og over hanken på barnevognen, uden brug for komplicerede anordninger til at afkorte og forlænge.

Indsiden har tre lommer med elastikkant, og to med kantebånd, så der skulle være plads til alle vores pakkenelliker, vådservietter, bleer, tøj, affaldsposer og pusleunderlag.

IMG_1863

IMG_1853

IMG_1854

Glæder mig så meget til at tage den i brug, men er samtidig nervøs for at svine den til – kender I det? Har det ofte sådan med nye ting, der er ligesom lige en periode hvor jeg er lidt mere hysterisk og forsigtig med dem…

Alt i alt et virkelig sjovt projekt, omend noget kompliceret. Men sådan er det, når man vælger at kaste sig ud i noget, uden hverken mønster eller model der kan tegnes af fra. Til alle jer kommende mødre derude, der mangler noget at bruge barslen på (og som synes det er sjovt at sy!) – kast jer ud i at lave jeres egen pusletaske!

Verdens bedste kokosmakroner (eller kunsten at begejstre en sundhedsplejerske)

Igår stod den på besøg af sundhedsplejersken, der i vores kommune tilbyder at komme forbi en gang inden fødslen, for at tale om alt det spændende vi er ved at kaste os ud i. Da jeg er en af dem som:

1) ELSKER at bage og

2) sjældent har folk forbi uden at byde på noget lækkert (i hvert fald her i mit ‘før-baby’-liv)

var det jo oplagt at kaste mig over noget af det nemmeste og hyggeligste jeg ved: Kokosmakroner! 10 minutters arbejde i køkkenet, 20 minutter i ovnen, chokolade på bunden og bum, så er der makroner til alle – og de kan endda fryses. What’s not to like?

IMG_1827

Det er endda en af de opskrifter uden raffineret sukker, så hvis du befinder dig i en omgangskreds hvor det er værdsat, så er det her opskriften du skal kaste dig over. Bløde indeni, sprøde udenpå og den perfekte balance mellem kokos, sødme og chokolade – efter min mening…

Kokosmakroner (ca. 30 – 40 stk)

– 200 g kokosmel
– 200 g udstenede, bløde og friske dadler (vejes når stenene er fjernet)
– 3 past. æggehvider
– 100 g kokosolie
– Ca. 100 g 80% mørk chokolade til bundene

Pisk æggehviderne helt stive i en skål og vend kokosmelet lidt forsigtigt i. Smelt kokosolien, udsten dadlerne og blend sammen til en glat masse. Miks lidt af ægge/kokos-blandingen ned i dadel-massen, og vend herefter det hele sammen.
Form til små domer på en bageplade, ca. 1 tsk masse med top pr. makron, og bag ved 160 grader i alt mellem 15 og 25 minutter. Bagetiden afhænger af ovn og størrelsen på dine makroner, så hold godt øje med dem. Lad dem afkøle og dyp bunden i smeltet chokolade. Læg til tørre ‘på siden’ på et stykke bagepapir. Spis og vær’ lykkelig!

Et par noter:

– Jeg havde kun 50 g kokosolie igår og tilsatte en smagsneutral olie for resten – fungerede fint
– Min stavblender kan fint klare at lave dadelmassen, men hvis min mini-hakker ikke havde været itu, havde jeg nok brugt den
– Købe-makroner er tit spidse i toppen. Det synes jeg altså giver en top der bliver bagt for meget, og faktisk tit ender med at blive helt sort, så laver mine mere afrundede i toppen

Et styk glad sundhedsplejerske, en glad mand og makroner til fryseren. Ikke en helt dårlig 2. dag på barsel 🙂

IMG_1828

Pusletaske og forår undervejs

Mens regnen (og sneen!) faldt udenfor, gik jeg igang med projekt pusletaske.

IMG_1825

Jeg havde ikke noget mønster, da jeg ikke havde fundet præcis det jeg gerne ville have, så ingeniøren i mig blev fundet frem, og der blev tegnet og regnet til den store guldmedalje. Har indtil videre fået klippet foret, der bliver i tekstil-voksdug og med to slags lommer, og syet lommerne på.

IMG_1826

IMG_1824

Yderstoffet bliver grå- og hvid-stribet bomuld, så den også kan bæres af manden uden de store ramaskrig. Nåede ikke helt så langt som planlagt i dag, da projektet blev afbrudt af solen og den blå himmel der tittede frem, men har jo også tid nok.

Det var en fantastisk oplevelse: At kunne kigge ud af vinduet på en almindelig mandag, og sige “Solen skinner, nu går jeg en tur!”, i modsætning til “Nåh, nu skinner solen… Jeg håber den stadig er fremme når jeg kommer hjem kl. 18”

IMG_1816

IMG_1819

IMG_1815

Turen gik ud over markerne og ned langs søen i 45 vidunderlige minutter, mens solen varmede mit ansigt. Og tænk engang hvad der mødte mig i forhaven da jeg kom hjem:

IMG_1823

Foråret er på vej!

Barsel – angstprovokerende men ikke helt dårligt

Jeg havde sidste arbejdsdag i fredags, inden det lille myr ankommer. Indtil Oktober står den på mig-tid, baby-tid og familieliv – helt underligt for en der har været vant til at lægge næsten al energi på jobbet. Jeg har haft mange rædselstanker omkring hvordan jeg vil komme til at kede mig, blive ensom herhjemme og alskens andre forfærdelige scenarier, men lige nu er det faktisk helt skønt! Det er selvfølgelig også kun første rigtige dag hjemme i dag, og det minder jo bare om almindelig ferie, men dejligt ikke desto mindre.

Jeg er dog ikke sådan en der kan holde ud bare at lade dagene forsvinde, så har projekter og planer til at fylde dagene. Lidt mere intenst her i starten, hvorefter det stilner af i løbet af de næste uger, og planlagt på en måde så jeg også bare kan blive liggende i sengen om morgenen, hvis det viser sig at være det jeg har brug for. Men det er en rar fornemmelse at vide at jeg har ting jeg kan kaste mig over, hvis jeg keder mig.

Arbejde har været størstedelen af min identitet de sidste mange år, ganske selvvalgt og bevidst. Derfor er det ikke det nemmeste i verden sådan at forlade det, også selvom jeg ved at jeg kommer tilbage, og ved at det jeg forlader det for, er det jeg har ønsket mig længe. Der er ikke så mange der taler åbent om den problematik, at man som karriere-orienteret kvinde kan have svært ved at sætte alting på hold. Også selvom man glæder sig som en sindssyg til at sidde med sit barn i armene! Det er angst-provokerende at tænke på hvem man mon bliver når man er blevet mor. Har jeg så stadig lyst til at arbejde en masse og er jeg stadig ligeså dedikeret og skarp til mit job? Og hvis jeg pludselig ikke er det længere… Hvem er jeg så? Hvad er jeg så? En-mor-i-mængden? Ikke helt overensstemmende med det selvbillede og de ambitioner jeg har dyrket hele mit voksne liv. Skræmmende…

Det er en sjov ting, det med identitet. For samtidig med at arbejdet har været så vigtigt, har min familie også fyldt meget. Elsker at være sammen med min mand, gå ture, have folk til middag, bage, sy og har været en lykkelig løber i flere år nu. Måske der ender med at være plads til det hele alligevel?

Søndag morgen omfavnede jeg afslapningen med god smoothie (skovbær/lakrids – vanvittigt god!), ristet brød med bagt gedeost, rosmarin og honning og avisen, mens manden sov længe. Må nyde stilheden før stormen 🙂

IMG_1813